De fleste sugemaller (Loricariidae) kan li’ stor vandcirkulation, da de kommer fra floder med megen vandgennemstrømning. Sugemallernes ”sugekop” er udviklet for, at kunne holde sig fast på objekter, så som sten, i den til tider, meget stærke strøm; ”sugekoppen” er ikke, som mange desværre tror, udviklet til at rense sten og ruder for alger. En stor del sugemaller spiser eksempelvis overhovedet ikke alger – nogle sugemaller er så specialiseret, at hovedbestanddelen af deres føde består af træ; andre igen lever næsten udelukkende af smådyr deriblandt myggelarver. Sugemaller kommer fra mange forskellige flod-biotoper, som dog normalvis kan ”koges” ned til enten sortvandsflod, hvidvandsflod eller klarvandflod. I disse floder lever nogle sugemaller langs bredden og nogle sugemaller lever i midten af floden. Vandgennemstrømningen er størst i midten af floden.

Forestil dig…

Hvis man forstiller sig bunden af en sortvands-flod (vandet i en sortvandsflod ligner te) med sandbund, en hel del sten på størrelse med en knyttet menneske hånd (d.v.s. både store og små ) og nogle store grene (og eventuelt nogle få sugemaller, der med deres ”sugekop” suger sig fast på nogle sten i den stærke strøm ). Der er ikke nogen planter! Forestil dig derefter et transparent firkantet udsnit af nævnte flodbund svarende til virtuelt akvarium af en given størrelse. Vandgennemstrømningen igennem dette virtuelle akvarium svarer til, at alt vandet i akvariet bliver udskiftet med nyt vand inden for 1-2-3 sekunder, alt afhængigt af hvor stort et akvarium du havde forestillet dig. Hvis man skulle genskabe denne gennemstrømning i et rigtigt akvarium, så vil det f.eks. i et 250 liters akvarium betyde, at man skulle have et flow igennem hele akvariets længde tilsvarende en pumpe-anordning, der kan pumpe 128 liter i sekundet! Endvidere skulle pumpe-anordningens udmunding være lige så stor som den ene endevæg af akvariet.

Det er ikke muligt, men…

Det er ikke muligt for den almindelige akvarist, med adgang til almindelige remedier, at genskabe en nøjagtig kopi af ovennævnte biotop, d.v.s. et udsnit af flodbunden, da det ikke kan lade sig gøre, at genskabe de samme strømforhold i et akvarium. Men man kan da prøve.... Der er principielt 2 måder, hvormed man kan lave et strømakvarium – én metode er, hvor vandet cirkulerer rundt i akvariet, og en anden metode er én-vejs gennemstrømning, hvor vandet kun strømmer på langs af akvariet – d.v.s. fra den ene ende mod den anden.

Rundt og rundt og…

Man kan cirkulere vandet rundt i akvariet på 2 måder. Den letteste, og mest benyttede metode, er hvor vandpumpens udmunding er i toppen af akvariet – lige under vandspejlet, og hvor indsugningen er i bunden af samme side af akvariet. Hvis pumpen er tilstrækkelig kraftig og hvor både udblæsning og indsugning er placeret midt for den ene endevæg, så vil vandet, når det pumpes ud, ramme den anden endevæg og vende rundt og strømme tilbage til indsugningen langs bunden. Nævnte opstilling resulterer i mere hvirvlen rundt på må og end en reel ensartet vandgennemstrømning, men metoden benyttes tit, da den kan kombineres med den velkendte blå filtermåtte. Vandet bliver i dette tilfælde også iltrigt p.g.a. kraftig bevægelse af vandoverfladen – sugemaller kan li’ meget højt iltindhold i vandet. Den anden metode er, hvor vandet cirkulerer rundt i cirkler langs siderne ved hjælp af flere pumper placeret på alle sider af akvariet og arbejdende sammen så vandet ”kører rundt i ring”. Den samlede vandcirkulation bliver hermed større og mere ensartet og man undgår førnævnte hvirvlen rundt på må og få. Der er selvfølgelig strømstille i midten af akvariet, hvor bund-foderet så kan samles. Et alternativ forslag til udnyttelse af denne strømstille midterplet er en flot dekoration f.eks. en stor trærod eller en hjemmelavet alfix-dekoration f.eks. opbygget over en diskus-kegle. Sidstnævnte vandcirkulationsmetode kan ikke kombineres med ét stort filter og man bliver derfor nødt til at filtrere på anden vis. Da det nu engang drejer sig om sugemaller, så er det også at foretrække at vandet cirkler rundt forholdsvis tæt på bunden – d.v.s. at førnævnte samarbejdende pumper ikke skal placeres lige under vandspejlet, og afhængigt af akvariets højde, kan det være nødvendigt, at tilføre ilt til vandet på anden vis.

Her er ensrettet…

Man efterligner bedst ovennævnte flodbund, hvis vandgennemstrømningen i akvariet er ensrettet – d.v.s. én-vejs gennemstrømning, hvor vandet udblæses ud i den ende af akvariet og indsugningen er placeret i den anden ende. Dette kan implementeres på mange opfindsomme måder, hvoraf ingen af dem er særlig nemme at lave. Nogle benytter pvc-rør fra den ene ende til den anden ende inde i akvariet evt. skjult under sand/grus; andre har benyttet skjult falsk bund eller skjult falsk bagvæg for at få vandet transporteret fra indsugning hen til pumpen og andre igen har fået ”boret” deres akvarium, således at pvc-rør og pumpe/-r kan placeres udenfor akvariet. Ved sidstnævnte kan man benytte én meget stor pumpe (eventuelt kombineret med centralfilter), som ikke fylder op inde i akvariet, men til gengæld er pvc-rørene ikke lette at skjule udenfor akvariet. Ulempen ved at benytte flere små pumper, er at disse kan modarbejde hinanden, hvis de v.h.a. pvc-rør er koblet sammen med fælles indsugning. Hvis flere pumper benyttes sammen med pvc-rør, så er det bedre, at hver pumpe har sin egen rør-trækning og dermed også sin egen indsugning. Ulempen ved falsk skjult bund er, at man skal have al inventar op af akvariet for at rengøre nedenunder den falske bund – d.v.s metoden med falsk skjult bund ikke er praktisk muligt at kombinere med et eventuelt filter. Det kan metoderne med pvc-rør og falsk skjult bagvæg til gengæld. Ulempen ved falsk skjult bagvæg er, at det kan være yderst vanskelig, at få en ensartet vand-gennemstrømning uden brug af en eller anden finurlig endevægs-konstruktion bl.a. bestående af en plade med mange små huller. Samme slags plade kan med fordel benyttes ved alle former for én-vejs gennemstrømning, da det vil give en mere ensartet flow på hele den ønskede del af endevæggen. Ved samtlige sidstnævnte metoder kan det, alt afhængigt af akvariets højde, også i disse tilfælde, være nødvendigt, at tilføre ilt til vandet på anden vis.

Man kan ikke leve af kærlighed og kildevand…

Når man laver det forholdsvise perfekte strømakvarium, så skal man huske, at der også skal være strømlæ, hvor føden kan bundfælde. Man kan benytte nogle store sten/trærødder eller lignende, der er tilpas brede og høje så der skabes strømlæ – men uden dog, at være så store, at de bryder al strøm ved bunden og f.eks. tvinger vandet op i overfladen. Der er jo ingen idé i, at ødelægge sit nøje planlagte og udførte strømakvarium ved at tvinge strømmen hen, hvor sugemallerne ikke opholder sig. Det er almindeligvis brugt, at slukke for pumperne i en halv-times tid ved fodringstid (sugemaller er natdyr og man skal helst fodres efter, at lyset er blevet slukket), men det kan ikke undgås, at en del af fodret sætter sig i filtermaterialet ved indsugningen, hvilket igen betyder, at der er en del rengøringsarbejde ved at have et strømakvarium.